Sådan skaber du et bedre inde- og udemiljø for dine børn

Grundlaget for et sundt voksenliv skabes, når man er barn. Derfor fortjener børns inde- og udemiljø ekstra stor opmærksomhed. Vi har samlet nogle tips, så du nemt kan se, hvad du kan gøre i jeres hverdag i boligen og udenfor.

Skab et bedre indeklima for dine børn

Vores indeklima hænger tæt sammen med de møbler, tæpper, legetøj og andet, vi omgiver os med, samt hvor tit vi lufter ud, gør rent og laver mad. Derfor, når indeklimaet er dårligt i vores hjem og på vores børns værelser, kan vi i høj grad selv være med til at forbedre det.

Børneværelset skal være et sikkert, sundt og rart sted at være for dit barn. Magasinet ”Vores Børn” har samlet de bedste råd og skabt den komplette liste til dig, som vil slå et slag for et sundere indeklima.

  1. Vask alt, hvad der kan vaskes, før brug

    Alt det du køber til dit barn skal om muligt vaskes før brug – nyt eller gammelt.

  2. Gør jævnligt rent – med miljømærkede produkter

    Tør støv af og støvsug mindst én gang om ugen. Husk også kasserne med legetøj. Kemikalier ophobes i støvet. Brug miljømærkede rengøringsmidler og undgå spray.

  3. Pas på kemien i legetøj, tøj og diverse

    Undgå produkter til børneværelset, som er lavet af eller indeholder pvc, da de kan indeholde blødgørende ftalater, som betragtes som sundhedsskadelige. Vær også særligt opmærksom på produkter til børn, som indeholder skum, da skum kan indeholde flammehæmmere.

  4. Køb genbrug

    Køb gerne genbrug – både tøj og legetøj. Undgå dog legetøj af blød plast, der er produceret før reguleringen i 2007, da det kan indeholde ftalater.

  5. Vær opmærksom på dørene

    Luk døren til børneværelset, når der laves mad, og når der er stearinlys tændt i hjemmet. Så bliver det sværere for de forurenende forbrændingspartikler at sprede sig til for eksempel børneværelset.

    Lad også døren stå åben til børneværelset hele natten, så hele værelset får lov at ”trække vejret”. Når flere børn sover på samme værelse, skal man desuden være ekstra opmærksom på høj luftfugtighed og høje CO2-værdier.

  6. Luft ud flere gange dagligt

    Luft grundigt ud 3×5 minutter om dagen. Så minimerer du antallet af partikler i hjemmet og medvirker til at skabe et sundt CO2-niveau og minimere luftfugtigheden. Sørg for at lufte ud på børneværelset – særligt lige inden sengetid.

  7. Brug alle udluftningsmuligheder

    Har du et ventilationsanlæg i boligen, skal det være tændt 24/7, og du må aldrig nogensinde tildække ventilerne i lofterne. Et ventilationsanlæg kan gøre en stor forskel for indeklimaet. Også en emhætte er god til at suge nogle af de sundhedsskadelige stoffer i hjemmet.

Ønsker du at checke dit nuværende indeklima for dit/dine børn? Så anbefaler vi stærkt, at du læser videre her.

Giv dine børn masser af muligheder for udendørs leg

Mange forældre har typisk specifikke tanker og ønsker i forhold til, hvor deres barn skal vokse op. Det indebærer i mange tilfælde boligområder, hvor der er mere plads og mere sikkert for børn at lege og løbe rundt.

Derfor er der også mange forældre, der vælger at flytte i rækkehus og lejlighed uden for byen, hvor pladsen er større, og hvor det er mere sikkert for de små at lege, fordi der ikke er så meget trafik. 

I Skandinavien ser vi det som et gode, at børn leger udenfor. Men hvad siger forskningen om betydningen af udeleg og gode udendørs faciliteter for børn, og hvad skal du kigge efter, når du er på udkig efter ny bolig? Se de 4 gode råd her:

  1. Mængden af udetimer styrker børns kognitive udvikling

    Forskerne har målt børnenes kognitive evner ved hjælp af en såkaldt digit span test, hvor man tester børnenes opmærksomhed og korttidshukommelse – evner som er særligt vigtige, når børnene starter i skole og skal lære at læse og regne. Forskerne har fundet ud af, at børnene får et bedre resultat i denne test, hvis de tilbringer flere timer udendørs i hjemmet og i deres daginstitution.

  2. Udeleg kan reducere ADHD-symptomer

    Et andet interessant resultat af studiet er, at ADHD-symptomer reduceres hos de børn, der tilbringer flere timer udendørs – mens symptomerne er konstante hos børn, der er mindre ude.

  3. Udendørsarealer af høj kvalitet gavner børnenes fysiske sundhed

    Et svensk studie fra 2012 har undersøgt, hvordan kvaliteten af udendørsarealerne i børnehaver påvirker børnenes sundhed. Her har forskerne blandt andet fundet ud af, at hvis børnehaven har udearealer af høj kvalitet, så er børnene også mere udenfor – og dette har flere fordele for børnenes fysiske sundhed. 

    Blandt andet har forskerne fundet ud af, at børn, der tilbringer mere tid udendørs i gode faciliteter, har en bedre nattesøvn. Udetimer har også en effekt på børnenes kropstype og BMI. Børn er naturligt mere fysisk aktive, når de leger udendørs, og dette er en medfølgende forklaring på denne sammenhæng. 

    Forskerne fandt dog også, at lange perioder tilbragt udenfor i gode udearealer med mange muligheder for forskellige lege påvirkede børnenes kropstype mere end kun fysisk aktivitet målt ved hjælp af skridttællere. Det er altså endnu et argument for at lade børn lege udendørs og for at investere i gode udearealer, hvor børnene har lyst til at tilbringe mange timer.

  4. Energi og engagement smitter

    Samtidig kan voksne også være med til at hæmme børnenes udeleg, hvis de ikke føler sig trygge ved at lade børnene lege vildt udenfor. Hvis den voksne udtrykker bekymring og nervøsitet over en aktivitet, vil det ofte få børnene til at stoppe, og derfor har den kropslige kommunikation mellem børn og forældre stor betydning.

Ønsker du at lære mere om trivsel for børn, og ikke blot i hjemmet? Så anbefaler vi at læse mere på Børns Vilkårs hjemmeside her.

Hos BoStad er vi meget opmærksomme på at skabe de bedste rammer for børnefamilier. Derfor er det en stor prioritet for os også at informere vores lejere om, hvad de selv kan gøre og samtidigt også facilitere et sundt miljø for børnene. 

I sammenhæng med vores udlejningsboliger - rækkehuse og lejligheder - på Vimmerbyvej i Silkeborg er vi netop blevet færdige med anlæggelsen af to nye legepladser. Nu kan drenge og piger boltre sig på gynger, motorikbane, klatresystem, karrusel, trampolin, rutsjebane m.m. Der er noget for alle aldersklasser! Se billeder nedenfor af legepladserne under opførslen.

Vi hjælper altid kommende lejere med at finde frem til den rette lejebolig. Har du spørgsmål til vores lejeboliger, er du altid velkommen til at kontakte BoStad på udlejning@bostad.dk.

Martin Jacobsen